Fra hospital til hospital
I 2008 fik vi den tanke, at vi gerne ville binde de to hospitaler, som behandler Hjertebørn, sammen. Det er Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.
Med løbet vil vi gerne sætte fokus på samarbejde, så de bedste pleje- og behandlingsmetoder udvikles til fordel for Hjertebørnene og deres familier.
Når vi løber turen, så følges vi alle tre ad hele vejen. Vi finder selv vej ved hjælp af en GPS. Cirka hver femte kilometer mødes vi med vores følgebil, hvor vi får tanket energidepoter og drikkedunken op.
Vi er under pres til at løbe, da vi jo dels skal nå færgen, men også det, at vi har inviteret motionister til at løbe med på flere etaper. En del af løbet er også, at vi stiller direkte til start i Copenhagen Marathon, som jo altså starter klokken 9:30, hvad enten vi er der eller ej.
På billedet ses vi foran Riget (efter løbet i 2009) sammen med nogle af de mange løbere, der gjorde os følge på de fire sidste kilometer, her i blandt hjertebarnet Kevin Meinhardt, Slædepatruljen Sirius og Studievært Sisse Fisker. Efter et besøg hos de indlagte Hjertebørn, blev det til et velfortjent bad. 181 kilometer var tilbagelagt i løb.
Løbet har selvfølgelig også den dejlige effekt, at vi har sponsor på, som donerer et flot beløb til støtte for vores sag.
Har du lyst til at støtte os, så kan du oprette din egen indsamling til Hjertebørnene
Vi har skrevet om løbene her:
Fra hospital til hospital 2014
Fra hospital til hospital 2013
Fra hospital til hospital 2012
Fra hospital til hospital 2011
Fra hospital til hospital 2010
Fra hospital til hospital 2009
Fra hospital til hospital 2008