KUUL

Vi gør en forskel

Ultraløb, motion og velgørenhed i forening

KUUL Vinternat tilmelding

Mental oplevelse - NO EXCUSES

KUUL Vinternat handler om at holde hovedet koldt og hjertet varmt! Det er primært en mental oplevelse, hvor man skal overkomme den mentale udfordring det kan være at svinge benene ud ad den varme seng en kold vinternat. Dernæst er det en fællesskabsoplevelse med løb, nat og natur.

Søndag den 11. december er festdagen i KUUL. Vi løber, traditionen tro, rundt om Brabrand Søen hele natten og ender på hospitalet I Skejby. Du kan deltage gratis i eventet.

Julehygge

Alle er velkomne til at løbe med når som helst under arrangementet. Hele natten igennem holder nissepigerne gang I “kakaobaren”, hvor du finder mange spændende toppings, og kan få et stykke kage. Her er man også velkommen, hvis man bare vil se, hvad der sker. Klokken 7-9 serveres der morgenmad for alle der har lyst til at være med.

Der bliver masser af lodtrækninger blandt alle der deltager: Startnumre til Bestseller Aarhus City Halvmarathon, Gavekort til Sport24 og andre goodies.

Klokken 14:00 sender selvste Julemanden os afsted fra Foyeen I Storcenter Nord ud på de sidste 5 km til hospitalet, hvor vi overrækker resultatet af årets indsamling.

Tilmeld dig

Tilmeld dig til de sidste 5 kilometer fra Storcenter Nord til Skejby – send mail med navn, trøjestørrelse og telefonnummer til 5@kuul.dk - De første 200 der tilmelder sig får en gratis KUUL-løbetrøje fra Newline. Ønsker du at løbe med fra starten klokken 0:00 eller på en af de andre ture, så skriv også dette i mailen. Løber du udelukkende omgange, så send mail til omgang@kuul.dk.

Vil du være med, så mødes vi her

Starten går fra Brabrand Hallen, hvor vi har base ved pavillionen på grusbanen, som du finder når man går fra parkeringspladsen ved hallen og ned mod Brabrand stien.

Fra Storcenter Nord – Her møder man op i foyeen, lidt før kl. 14:00. Trøjerne udleveres fra et bord ved siden af julemanden.

Klokken cirka 14:45 ankommer vi til hospitalet i Skejby (Forhallen til auditorierne ved indgang 6), hvor hospitalet er vært ved en lille reception.

Du modtager en mail med bekræftelse. Udlevering af trøjerne sker på dagen, hvilket du får mere information om i mailen, her i også flere praktiske oplysninger.

Du kan hjælpe KUUL med at gøre en forskel for hjertebørn

SÆT FOKUS HJERTEBØRN VED AT DELTAGE I KUUL’S EVENTS.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at sende en mail til nyhedsbrev@kuul.dk.

Du modtager vores månedlige nyhedsbrev og er blandt de første, der får mulighed for at tilmelde dig vores events.

STØT KUUL OG VÆR MED TIL AT GØRE EN LIVSVIGTIG FORSKEL.

Opret din egen indsamling, som du selv bestemmer anledningen til via BetterNow.

VI SØGER SPONSORER MED HJERTET RETTE STED

Vores sponsorater er bygget op omkring vores hovedevent KUUL Vinternat 3. søndag i advent.

Vi laver foredrag og andre events henover året. Kontakt os. Vi er åbne for alt, der giver overskud for Hjertebørnene.

Løb med os
Støt os
Sponser os