KUUL

Vi gør en forskel

Ultraløb, motion og velgørenhed i forening

Positive tankeflyttere

En stor del af ultraløb foregår i hovedet. Mange af de begrænsninger, man oplever undervejs i løbet, foregår udelukkende i hovedet. Derfor er den mentale forberedelse et super vigtigt aspekt. Den måde, man forbereder sig på, er ved at tænke løbet igennem og eliminere alle de huller af uforudsete ting, der kan ske undervejs. Tænk tanken “Hvad nu hvis…” og find en løsning på problemet i hovedet før løbet. Så kender man løsningen, når/hvis det opstår.

imageNu tænker du sikkert “Ja tak, men hvad skal jeg bruge det til, jeg løber jo ikke ultraløb”. Det er måske rigtigt, men måden at tænke på kan overføres på alle livets forhold. Har man et problem, der skal løses, eller gennemlever man en krise i sit liv, så kan metoden også bruges.

En ting vi bruger i KUUL er ”positive tankeflyttere”. En tankeflytter er emner, som er så stærke, at de kan flytte tankerne væk fra noget, der gør virkeligt ondt—enten i musklerne eller i sjælen.

Eksempler på positive tankeflyttere

Vi vil gerne tilføre Hjertebørnene nogle positive tankeflyttere henover året. Udover at vores events har til hensigt at skabe opmærksomhed og indsamle penge, så har de også betydning som en positiv tankeflytter, da det giver Hjertebørnene og deres forældre en lille historie at tale om, som kan være med til at flytte tankerne fra det, at de faktisk er indlagt med en alvorlig sygdom. Derfor laver vi eksempelvis også fastelavn og juleklip på afdelingen.

Vi sidestiller ikke et fastelavnsarrangement for Hjertebørnene med samme lykkefølelse som juleaften, men det er blot et eksempel på intentionen med vores arbejde.

Det kan lyde banalt, men det virker.

Hvilke emner står på din liste over tankeflyttere, som du kan hive frem, hvis/når du får brug for det?

Du kan hjælpe KUUL med at gøre en forskel for hjertebørn

SÆT FOKUS HJERTEBØRN VED AT DELTAGE I KUUL’S EVENTS.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at sende en mail til nyhedsbrev@kuul.dk.

Du modtager vores månedlige nyhedsbrev og er blandt de første, der får mulighed for at tilmelde dig vores events.

STØT KUUL OG VÆR MED TIL AT GØRE EN LIVSVIGTIG FORSKEL.

Opret din egen indsamling, som du selv bestemmer anledningen til via BetterNow.

VI SØGER SPONSORER MED HJERTET RETTE STED

Vores sponsorater er bygget op omkring vores hovedevent KUUL Vinternat 3. søndag i advent.

Vi laver foredrag og andre events henover året. Kontakt os. Vi er åbne for alt, der giver overskud for Hjertebørnene.

Løb med os
Støt os
Sponser os