Mors 100 miles
Af Henrik Schriver
En fredag morgen i juli 2007 (læs: nat, red.) kl. 1.00 ringede vækkeuret. Vi skulle til Mors for at deltage i Danmarks første 100 miles løb, arrangeret af løbeklubben Pinen og Plagen. Starten var sat til kl. 5.00 fredag morgen, fra Højris slot lidt uden for Nykøbing M. 
Jeg startede morgenen med at spise lidt pasta og drikke noget proteindrik. Aftalen var, at jeg hentede Gert kl. 2.00. Han havde lavet kaffe og smurt Nutella boller, som vi spiste i bilen, sammen med en masse vand.
Vejret for dagen så ikke lovende ud. I nyhederne torsdag aften havde de vist et vejrkort, hvor et regn område lå med udkanten henover Mors. I dette område ville der komme kraftig regn med op til 23 mm, så det lovede ikke godt. Da vi stod op små regnede det i Århus.
Turen til Mors gik med at hyggesnakke og planlægge strategien for løbet. Vores mål var, at løbe sammen og gennemføre på en tid der lå mellem 23 og 24 timer. Vi ville tage det stille og roligt og gå op ad bakkerne allerede fra starten.
Vi ankom til slottet i god tid – rigtig god tid. Vi havde over en time til starten. Vi var de første der ankom og blev budt velkommen af arrangørerne. De havde knoklet hele natten for at blive klar. Klar det var de. Der var kun 11 deltagere til start. Startnumre, depotkasser og forplejningen stod klart på linie. Der var intet overladt til tilfældighederne. Der blev serveret kaffe og lun franskbrød. Vi fik justeret tøjet og monteret startnumrene.
Klar til start
De øvrige deltagere ankom nu ogsÃ¥ fra deres telte eller campingvogne. Vi var de eneste der ikke havde overnattet i omrÃ¥det. Alle sÃ¥ friske ud og humøret var højt. Jesper Olsen og hans to medløbere Glenn Turner (USA) og Peter Rietved (Holland), som sammen skal løbe jorden rundt pÃ¥ 3 Ã¥r (Worldrun2) brugte løbet som en træningstur. Ud over dem, sÃ¥ deltog et par af løberne fra ultralandsholdet og fem â€almindelige†dødelige.
En enkelt havde fortrudt deres tilmelding og mødte ikke op.
Så kl. 4.59 stod 10 løbere klar til start og satte i gang kl. 5.00. Vejret så lovende ud, det var tørvejr. Tempoet blev sat meget roligt. De tre Worldrun løbere lå i front og vi dannede bagtrop. Vi lod os ikke friste til at løbe anderledes end vores strategi var, til trods for, at det var fristende. Depoterne lå med 7 kilometers mellemrum, så vi løb med vanddunk.
Turen gik skønt gennem skoven, ud til kysten og nord på mod Nykøbing. I Nykøbing mødte vi den ene imponerende græsplæne og prydhave efter den anden. Vi blev hurtigt enige om, at det måtte være noget der stod tinglyst på grundene – Flot var det. Fra Nykøbing løb vi ud på mindre veje mod Tødsø, hvor halvmaraton blev nået.
Hele ruten gik hovedsageligt via mindre landeveje og stier. Der var få stræk på landeveje med trafik, så det var rigtig dejligt. Der var kilometerskilte for hver kilometer og den var rigtig godt markeret. Dette var dog ikke tilfældet på de sidste 25 kilometer, hvilket var eneste minus på turen.
Via Sønder, langs kysten gennem afvekslende landskab. Der var hele tiden et eller andet flot eller smukt, man kunne få øje på, 28 km. Gruppen var nu strakt ud over et par kilometer. Gert og jeg lå og vekslede med Leon og Ole. Bagerst i feltet.
Fra Ejerslev mod Feggeklit lang tange og Marathon distancen. Tangen ud mod færgehavnen var et rigtig flot skue. Her vendte vi ved Færgekroen. Et stort skilt fristede med stegte ål, hvilket på enhver anden dag ville have vagt jubel. I dag måtte vi desværre takke nej.
SÃ¥ kom “bjergene”
Herfra løb vi mod Sejerslev, stadig på en indtil nu flad rute. Det skulle dog vise sig at vende. Nu løb vi ind i Flade, som ikke har sit navn fra bakkerne. Den er ikke flad. Bakkerne begyndte. Vi løb mod stranden og op igennem skoven, her var der rent trail løb. Fantastisk flot og malende skue. Efter en god snak ved depotet, 63 km., og et toiletbesøg, så løb vi videre mod Sundby. Vi havde jublet over, at vi kunne se Thisted, på den anden side, da vi vidste, at så måtte vi være på nord siden af øen. Det skulle dog senere vise sig, at vi fik Thisted i syne flere gange, så det kunne vi ikke rigtig bruge til noget.
Ved Vilsund broen løb vi ned på stranden og løb på sten næsten helt til Thorup. Ikke grus, men sten, hvilket gjorde fokus strengt nødvendigt. Det var ikke på en irriterende måde, men gav afveksling. Indover land til Dragstrup og stadig kuperet. Dejligt skovområde kom vi igen igennem, 85 km. Vejret var stadig fantastisk. Hverken for varmt eller koldt. Ingen regn – Det var perfekt løbevejr.
Gennem byen Tæbring og videre mod Karby og de 100 kilometer, som vi nåede på 11.30 minutter, hvilket lå godt for planen. 
Over Glomstrup Vig, 112 km., langs kysten. Her ankom vores Sportschef og massør (Pia, Gerts kone og vores fælles ven Henrik). Henrik masserede vores
ben og kørte med 15 kilometer, inden han kørte hjem igen. Henrik havde kørt Pia til Mors. Hun havde, udover at yde support på resten af turen, også lovet
at køre hjem.
Til Sillerslev og vider mod Ørding. Ørding var den by, som vi så mest til på øen. Her løb vi på kryds og tværs igennem fra alle sider. Efter en tur til Øster Assels, 140 km., over Centrum og retur til Ørding. Her var vi rigtig godt brugte og begyndte at gå rigtig meget.
De sidste 25 kilometer manglede der kilometer skilte, hvilket absolut var det eneste lille minus ved arrangementet. De er rare at have, når fokus skal flyttes fra trætheden. Skiltningen var heller ikke perfekt her. Der var flere gange, hvor vi var usikre på, om vi løb rette vej.
Da vi løb ud af Ørding for sidste gang, da var der kun 8 kilometer til mål, så nu var det til at se enden på turen.
Efter Fredsø mødte to stafetløbere, som havde delt turen i 10 (en anden rute). De overhalede os i et rasende tempo. Dog nåede de opløftende at råbe, at der var 1,5 kilometer endnu og to bakker.
I mål
Gennem skoven til Højris Slot, hvor vi så løb samlet i mål efter 21. timer og 13 minutters løb. Til stort bifald fra tidtageren. Vi udråbte naturligvis straks os
selv til vindere af par 100 miles (161 km.), eftersom vi var de eneste to der havde fulgtes ad hele vejen. 
Turen blev vundet i imponerende 15 timer og 26 minutter af Jesper. Fantastisk flot. Det skal dog ikke forhindre os i også at være meget tilfredse. Vi havde
absolut indfriet vores egne forventninger og haft en fantastisk tur og oplevelses rig dag.
Efter et bad og lidt at spise, så satte vi os i bilen, som Pia sikkert styrede mod Århus. Vi var trætte.
Tak til Pinen og Plagen for et godt arrangement. Tak til vores supportere, som var der når vi havde brug for dem.